Baggrunden for deres udsendelse

Bogen “Det store bedrag” handler om de danske og norske søfolk, som under falske forudsætninger blev sendt til floden Schelden ved Antwerpen, hvor Napoleon var i gang med at anlægge en stor flådebase med magasiner, bassiner og værfter.

Formålet med udsendelsen var at hente to franske orlogsskibe for at sejle dem til Danmark, som erstatning for de orlogsskibe, englænderne havde taget fra Danmark i 1807.

Frederik 6. var før udsendelsen i 1808 blevet advaret af den danske gesandt Dreyer i Paris, som advarende skrev:

At sende danske matroser og officerer som besætning for tre franske linieskibe under fransk overkommando og under fransk flag vil, efter min ærbødige formening, være ensbetydende med at give afkald på nogensinde mere at få disse tre besætninger at se i Danmark, og vil være med til at overlade det til kejserens luner at anvende dem, hvor han finder det for godt.

Men den franske gesandt i København, Didelot fik overtalt Frederik 6. til at efterkomme Napoleons anmodning. Dog kun til to linieskibe. I alt ca. 1.200 mand.

Det skulle hurtigt vise sig, at Dreyer fik ret. Skibene kom aldrig til Danmark og Napoleon beholdt de danske og norske søfolk ved Schelden.

Da det gik op for de udsendte søfolk og deres officerer, at de under falske forudsætninger var blevet sendt til Schelden, ansøgte de Admiralitet om at komme hjem. Under forhandlingerne med Frankrig om søfolkenes hjemkaldelse, gav Napoleon pludselig  ordre om, at de dansk-norske besætninger og deres officerer straks over land skulle afgå til Brest i Frankrig for at deltage i hemmelig mission.

De to danske skibschefer og besætningerne nægtede at adlyde ordren, da de ikke fandt, at den var i overenstemmelse med den ordre, som de havde modtaget af den danske konge.

Nægtelsen førte til, at ordren blev trukket tilbage, men den 26. januar 1809, blev de to skibschefer Sigurd Rosenvinge og baron Hans Holsten arresteret og indsat i citadellet i Antwerpen, indtil de i februar blev sendt hjem til Danmark for at afvente kongens dom.

Selv efter, at det stod klart for Frederik 6., at de danske og norske søfolk ikke ville vende tilbage med de lovede franske skibe, fortsatte kongen med at sende søfolk og officerer til Schelden og i 1811 – under pres af Napoleon – at udvide antallet til fire besætninger.

I august 1809 angreb en  engelsk flådestyrke og hær på ca. 50.000 mand den franske flåde og fæstningerne ved Schelden. Angrebet blev en katastrofe for den engelske hær og flåde bl.a. på grund af den sumpfeber, som fandtes i området, som også førte til omfattende sygdom og mange dødsfald blandt de dansk-norske søfolk og deres officerer.

Ca. 3.300 danske og norske søfolk og officerer blev udsendt i perioden 1808-1813. 220 af dem deserterede, og 311 døde under opholdet ved Schelden.

I bogen “Det store bedrag – om danske og norske søfolk i Napoleons tjeneste fra 1808-1813” beskrives deres udsendelse og ophold ved Schelden, englændernes angreb på flådebasen og årsagen til deres  hjemkaldelse samt deres modtagelse i Danmark i 1813.

I databasen findes  oplysninger om alle de søfolk og deres officerer, som blev udsendt til Schelden fra 1808-1813.